Børnearbejde I Tunesien!

img_6148

En af de blomster vi købte fra hende og et billede af hende.

Hey guys! Dette indlæg bliver ikke så langt men mere bare nogle små tanker fra mig. Det kommer mest til at handle om overskriften.

Jeg var på café om aftenen sammen med min familie, både dem fra Danmark og Tunesien. I Tunesien er der en masse sælgere der går rundt og sælger Jasmin blomster bundet sammen i små buketter. Det er for det meste kun fattige mennesker der går rundt og sælger dem. Vi plejer 9/10 gange at afvise dem fordi de kommer helt op i ansigtet af os og både er irriterende men nogle af dem er også fuskere, altså de er ikke rigtig fattige eller syge på en måde. Og derfor køber vi næsten aldrig fra dem.

Denne gang var dog lidt anderledes da der kommer en lille sød pige hen til vores bor og vil sælge os blomster, vi kunne slet ikke stå for hende fordi hun var så lille og nuttet. Vi køber så nogle blomster af hende faktisk resten af dem hun har, (hvilket vil sige 4-5 stk). Efter hun har fået tømt hendes lille kurv med blomster jubler hun og hopper og danser, fordi hun godt ved at det ikke er sikkert hun får mad hvis ikke der bliver solgt nok. (Ja, det lyder hårdt og det er det også). Min far spørger hende så hvor gammel hun er, og hendes svar chokerer os alle! Jeg må indsømme at jeg tabte kæben lidt. Hun er 5 år! Hun går så rundt med hendes nu tomme kurv og putter den over hovedet på os alle, hvorefter hun løber videre.

Jeg syntes det er forkert at en lille pige som hende skal løbe rundt og sælge blomster så sent, og i det hele taget sælge noget for at få mad. Jeg har så ondt af sådan nogle som hende, for bare fordi jeg ikke har set flere er jeg ikke i tvivl om at hun kun er én af en masse! Ikke kun her i Tunesien men også i alle andre lande.

Tak fordi du læste med!

xx Chéblogs.

Hvem Har Jeg Nomineret Til Guldtuben?!

img_6127Hey guys! Guldtuben nomineringerne er skudt i gang og det har de faktisk være længe! Jeg har overvejer vildt meget hvem der skulle nomineres i år og det kommer dette indlæg til at handle om. I år skal jeg selv til guldtuben (dog kun som publikums). I år bliver det holdt 9. September i Royal Arena i København. Og til jer der ikke ved hvad guldtuben er, så er det et awardshow for danske youtubers. Men i år er der dog også priser så som ‘årets på Facebook’ og ‘årets på snapchat’. Når det så er sagt så lad os tage et lille kig på hvem jeg har nomineret!

Årets Video: 

Jeg har som årets video valgt VEGANSK TASTE TEST – Julia Sofia. Fordi jeg elsker Julias taste tests! Og at hun så laver en vegansk en af slagsen er bare fantastisk da jeg elsker vegansk livstil!

img_6127

Årets Bedste På YouTube:

Denne pris er nok en af de største priser der er til dette awardshow! Det er prisen som virkelig bekræfter en i at man virkelig gør det godt! Og til denne pris har jeg nomineret min yndlings youtuber for life! Nemlig Rasmus Brohave. Jeg ved godt at han vandt prisen sidste år men han fortjener det så meget i mine øjne grundet hans kvalitet, hans gnist der brænder for det han laver og så selvfølgelig det at jeg er en kæmpe fan af ham!

img_6128

 Årets Bedste På Facebook:

Som i kan se er mit felt tomt. Jeg har valgt ikke at nominere nogen i denne kategori, da jeg ikke kender så meget til folk på Facebook. Så jeg vil faktisk ikke bare skrive et random navn hvis ikke de har fortjent det, haha. Men held og lykke til dem der bruger Facebook på den måde:)

img_6129

Årets Bedste På Snapchat:

Denne pris har jeg som en af de få ikke været i tvivl om hvem skulle gives til. Det er jo åbenlyst (for mig) at den skal gives til Lakserytteren! Han er altså bare så kreativ og dygtig på hans Snapchat, og jeg kan ikke se hvem der skulle fortjene det mere!

img_6130

Årets Bedste På Instagram:

Denne pris har jeg haft lidt svært ved at vælge hvem der skulle nomineres! Jeg har overvejet en som lægger virkelig ‘instaværdige’ billeder op som f.eks Rasmus Brohave. Men så tænkte jeg, at en person som lægger det mest ‘Real shit’ op er sgu Fie Laursen! Så ja det måtte være hende.

img_6131

Årets Visuelle Udtryk: 

Årets visuelle udtryk aka den med den bedste kvalitet osv som også står på billedet herunder. Der kan jeg ikke lade vær med at nominere Rasmus Brohave! Altid god kvalitet, altid perfekt indhold!

img_6141

Årets Rising Star:

Denne pris går til den youtuber som har opnået flere subscribers og gået fra at være en ‘lille’ youtuber til at være en lidt mindre youtuber (beskrivelsen står igen på billedet). Jeg har stået lidt i mellem Johan, Jackie Klink og Emilie Briting. Men mit valg blev altså Emilie Briting fordi hun virkelig har vist at hun er en helt fantastisk youtuber!

img_6142

Årets Beauty & Fashion:

For mig har denne nominering svunget meget mellem Astrid Olsen og Julia Sofia. Men da jeg tænkte over det, har Julia Sofia hverken lavet så meget fashion eller Beauty som hun plejer at gøre, hvorimod Astrid Olsen har lavet en masse! Både Beauty og Fashion! Så Årets Beauty & Fashion skal gå til Astrid Olsen!

img_6132

Årets Vlogger:

Til årets vlogger har jeg igen nomineret Rasmus Brohave! Hans vlogs er de mest gennemførte og lækre vlogs jeg har set indenfor dansk youtube! Det er for sindssygt! Der var ingen tvivl for mig! Årets Vlogger: Rasmus Brohave!

img_6133

Årets Humor: 

Denne pris SKAL gå til en mand som har fået mig og en masse andre til at flække af grin! Jeg har selv grint så meget at jeg græd, så for mig er der ingen der har fortjent det mere end Johnni Gade!

img_6134

Årets Serie:

Til årets serie har jeg ikke været ét sekund i tvivl! Årets Serie SKAL selvfølgelig gå til Kristine Sloth med serien ‘Min Tur Til Kenya’! Hun har lagt så meget sjæl og kærlighed i den serie! Og det kan man virkelig også se! Respekt til Kristine. Hvis i ikke har set den endnu så syntes jeg virkelig i skal se den!

img_6135

Årets Gamer: 

Personligt ser jeg ikke selv gaming videoer, men jeg ved at Jaxstyle laver gaming og jeg syntes personligt selv at han er for grineren så derfor har jeg nomineret ham til Årets Gamer.

img_6136

Årets Virale Hit: 

Årets Virale Hit, har jeg været meget i tvivl om hvilken video der skulle nomineres. Jeg kom så frem til dette: Fie Laursen Diss Track – Johnni Gade! Det er det mest virale jeg har set i år (udover Hamsa Yassin skandalen). Men jeg syntes nu det skulle være noget mere ‘positivt’ der blev nomineret.

img_6138

Årets Collab:

Som i kan se har jeg ikke nomineret nogle/noget til årets collab da jeg ikke syntes der har været nogle gode collabs i år dsv:( we’ll try next year! Haha.

img_6139

Årets Sang: 

Jeg syntes personligt at denne pris skal gives til en youtuber da awardshowet primært handler om youtubers. Derfor har jeg nomineret Justin – Fie Laursen! Jeg elsker den sang!

img_6140

Så ja! Det var hvem jeg har nomineret i år. Det her er jo blot min mening! Vi har jo forskellige meninger og holdninger:) Tak forud du læste med!

xx Chéblogs.

STOP WHITEETH.DK!!!

img_6042

Hey guys! Dette bliver et vredt indlæg!

Jeg som MANGE andre er blevet snydt af firmaet ‘whiteeth.dk’ de lover et produkt til en værdig af 250/280 de trækker så 799 DKK hvis man bestiller efter d. 28 juni! Og det er HVER MÅNED! Jeg vil anbefale jer alle som har bestilt derfra at skrive ind til dem og melde dem til politiet!

Jeg bestilte produktet pga youtuber og blogger Fie Laursen, da hun lavede en video i samarbejde med dem! Jeg tænkte at der ikke var noget mistænkeligt ved siden da de havde videoer og billeder af andre bloggere som prøvede produktet. Jeg blev som mange af jer andre grebet af at der stod at det kun kostede 24 DKK! Ovenikøbet blev jeg også grebet af at der stod at det var et organisk og vegansk produkt. Det skal lige siges at jeg ikke kan stå for ting med et ‘vegan-label’ på!

Nu tænker du/i der læser med nok hvorfor tjekkede du ikke trustpilot.dk? Det er simpelt. Jeg tænkte ikke på det, da siden som sagt så så professionel ud. Men nu når jeg tjekker trustpilot er der KUN negative anmeldelser og de laveste ratings!
Dette er ikke første gang sådan noget er sket! Det skete også tidligere for meget får uger siden for blogger www.irinathediva.dk da hun skulle reklamere for en ansigtsmaske! Det firmaerne gør er at de er søde og rare overfor dem der skal reklamere for firmaet (bloggerne). Men overfor andre kunder tager de bare penge uden at give produktet! Jeg har været heldig at de ‘kun’ har taget de 799 fordi jeg har læst inde på trustpilot at nogle folk har fået taget 5000 DKK! Whiteeth.dk må og SKAL STOPPES!

Jeg HÅBER i vil dele dette indlæg eller ihvertfald advare bekendte! Og i er mere end velkomne til at skrive jeres oplevelser med dem nede i kommentaren! Eller sende mig en mail: samichebil1@hotmail.com

Tak fordi du læste med!

xx Chéblogs.

JEG ER BLEVET OVERFALDET?!

img_6017

Hey guys! Dette indlæg bliver svært for mig at  skrive. Overskriften som jeg ville ønske var løgn, er desværre sand.

2. Juli. Kl 16:00 

Jeg er hjemme hos min farmor sammen med min familie (far, mor og storebror). Jeg keder mig og min allergi er begyndt at irritere mig. Så for at få tankerne væk fra mit kløende øje og løbende næse, vælger jeg at gå over til supermarkedet og købe sodavand. Jeg tager mine solbriller og sko på og går så afsted over gaden hvor supermarkedet ligger. Det skal lige siges at jeg laver den fejl som man ikke skal lave, nemlig at gå med min telefon og pung i hånden. Det skal man aldrig gøre!

Jeg går på en side af gaden og bemærker ikke to fyre på en knallert som kører op på siden af mig fordi jeg har travlt med at kigge på mit hår i ‘spejlet’ af et vindue. Han spørger mig om noget (på arabisk). Og det skal lige siges at jeg ikke kan arabisk, eller jo men MEGET lidt. Han går tættere på mig og siger så “english?” Jeg prøver at spørge hvad han sagde, men før jeg vidste af det griber han fat i min pung og telefon som jeg har i samme hånd. Jeg råber så højt jeg overhovedet kan. “NEJ!” (På arabisk selfølgelig). Han kan ikke få den ud af min hånd. Og han giver ikke slip! Jeg råber så “BABA!!” (Far på arabisk) selv om jeg godt ved, at han ligger hjemme ved min farmor og sover på sofaen. Han kigger over på den anden mand og siger noget på arabisk med et gisp og “baba” han slipper så min hånd, slår mig så hårdt han kan på siden af hovedet så mine solbriller falder af og det summer i hele hovedet. (Det gør det stadig). Han hopper så op på knallerten og de kører væk. Jeg står et sekund. Helt lammet. Kold af sved. Jeg ryster og er lige ved at græde.

Jeg skynder mig hend om hjørnet og ind i butikken, for der ved jeg at de ikke kan gøre mig noget. Jeg skynder mig at ringe til min bror og sige at han skal komme med det samme og skynde sig! Han kommer i løbet af 0,5. Og spørger mig hvad der er sket. Jeg kan næsten ikke snakke af bare gråd. Jeg forlader butikken med min bror mens alle ekspedienter og kunder kigger på mig. Vi går hjem mens jeg ryster. Vi møder min far på vejen hjem og min faster og mor der står med hovederne ud af vinduet fordi de allerede ved hvad der er sket. Min far bliver vred, ikke på mig men mændene. Han står og kigger efter dem, men kan ikke se dem da de er væk for længst. Han har lyst til at dræbe dem, siger han.

Nu tænker i nok: “jamen hvad havde du i din pung”. Jeg havde 1600 kr. Da jeg ikke havde fået dem vækslet endnu. 40 dinare (tunesiske penge, svarer til 105,50 kr). Udover det havde jeg mig mastercard, sygesikringsbevis, og medlemskort til diverse butikker i Danmark.

Mit buskab med dette indlæg er at man virkelig VIRKELIG skal passe på sine ting når man er ude og ALTID have pung, telefon osv i en taske eller i lommen hvor det ikke kan ses eller fås fat i så nemt! Tusind tak fordi du læste med!

xx Chéblogs