Jeg Er På Ferie!

JEG ER BLEVET OVERFALDET?!

img_6017

Hey guys! Dette indlæg bliver svært for mig at  skrive. Overskriften som jeg ville ønske var løgn, er desværre sand.

2. Juli. Kl 16:00 

Jeg er hjemme hos min farmor sammen med min familie (far, mor og storebror). Jeg keder mig og min allergi er begyndt at irritere mig. Så for at få tankerne væk fra mit kløende øje og løbende næse, vælger jeg at gå over til supermarkedet og købe sodavand. Jeg tager mine solbriller og sko på og går så afsted over gaden hvor supermarkedet ligger. Det skal lige siges at jeg laver den fejl som man ikke skal lave, nemlig at gå med min telefon og pung i hånden. Det skal man aldrig gøre!

Jeg går på en side af gaden og bemærker ikke to fyre på en knallert som kører op på siden af mig fordi jeg har travlt med at kigge på mit hår i ‘spejlet’ af et vindue. Han spørger mig om noget (på arabisk). Og det skal lige siges at jeg ikke kan arabisk, eller jo men MEGET lidt. Han går tættere på mig og siger så “english?” Jeg prøver at spørge hvad han sagde, men før jeg vidste af det griber han fat i min pung og telefon som jeg har i samme hånd. Jeg råber så højt jeg overhovedet kan. “NEJ!” (På arabisk selfølgelig). Han kan ikke få den ud af min hånd. Og han giver ikke slip! Jeg råber så “BABA!!” (Far på arabisk) selv om jeg godt ved, at han ligger hjemme ved min farmor og sover på sofaen. Han kigger over på den anden mand og siger noget på arabisk med et gisp og “baba” han slipper så min hånd, slår mig så hårdt han kan på siden af hovedet så mine solbriller falder af og det summer i hele hovedet. (Det gør det stadig). Han hopper så op på knallerten og de kører væk. Jeg står et sekund. Helt lammet. Kold af sved. Jeg ryster og er lige ved at græde.

Jeg skynder mig hend om hjørnet og ind i butikken, for der ved jeg at de ikke kan gøre mig noget. Jeg skynder mig at ringe til min bror og sige at han skal komme med det samme og skynde sig! Han kommer i løbet af 0,5. Og spørger mig hvad der er sket. Jeg kan næsten ikke snakke af bare gråd. Jeg forlader butikken med min bror mens alle ekspedienter og kunder kigger på mig. Vi går hjem mens jeg ryster. Vi møder min far på vejen hjem og min faster og mor der står med hovederne ud af vinduet fordi de allerede ved hvad der er sket. Min far bliver vred, ikke på mig men mændene. Han står og kigger efter dem, men kan ikke se dem da de er væk for længst. Han har lyst til at dræbe dem, siger han.

Nu tænker i nok: “jamen hvad havde du i din pung”. Jeg havde 1600 kr. Da jeg ikke havde fået dem vækslet endnu. 40 dinare (tunesiske penge, svarer til 105,50 kr). Udover det havde jeg mig mastercard, sygesikringsbevis, og medlemskort til diverse butikker i Danmark.

Mit buskab med dette indlæg er at man virkelig VIRKELIG skal passe på sine ting når man er ude og ALTID have pung, telefon osv i en taske eller i lommen hvor det ikke kan ses eller fås fat i så nemt! Tusind tak fordi du læste med!

xx Chéblogs

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg Er På Ferie!