Hey guys! Dette indlæg bliver svært for mig at  skrive. Overskriften som jeg ville ønske var løgn, er desværre sand.

2. Juli. Kl 16:00 

Jeg er hjemme hos min farmor sammen med min familie (far, mor og storebror). Jeg keder mig og min allergi er begyndt at irritere mig. Så for at få tankerne væk fra mit kløende øje og løbende næse, vælger jeg at gå over til supermarkedet og købe sodavand. Jeg tager mine solbriller og sko på og går så afsted over gaden hvor supermarkedet ligger. Det skal lige siges at jeg laver den fejl som man ikke skal lave, nemlig at gå med min telefon og pung i hånden. Det skal man aldrig gøre!

Jeg går på en side af gaden og bemærker ikke to fyre på en knallert som kører op på siden af mig fordi jeg har travlt med at kigge på mit hår i ‘spejlet’ af et vindue. Han spørger mig om noget (på arabisk). Og det skal lige siges at jeg ikke kan arabisk, eller jo men MEGET lidt. Han går tættere på mig og siger så “english?” Jeg prøver at spørge hvad han sagde, men før jeg vidste af det griber han fat i min pung og telefon som jeg har i samme hånd. Jeg råber så højt jeg overhovedet kan. “NEJ!” (På arabisk selfølgelig). Han kan ikke få den ud af min hånd. Og han giver ikke slip! Jeg råber så “BABA!!” (Far på arabisk) selv om jeg godt ved, at han ligger hjemme ved min farmor og sover på sofaen. Han kigger over på den anden mand og siger noget på arabisk med et gisp og “baba” han slipper så min hånd, slår mig så hårdt han kan på siden af hovedet så mine solbriller falder af og det summer i hele hovedet. (Det gør det stadig). Han hopper så op på knallerten og de kører væk. Jeg står et sekund. Helt lammet. Kold af sved. Jeg ryster og er lige ved at græde.

Jeg skynder mig hend om hjørnet og ind i butikken, for der ved jeg at de ikke kan gøre mig noget. Jeg skynder mig at ringe til min bror og sige at han skal komme med det samme og skynde sig! Han kommer i løbet af 0,5. Og spørger mig hvad der er sket. Jeg kan næsten ikke snakke af bare gråd. Jeg forlader butikken med min bror mens alle ekspedienter og kunder kigger på mig. Vi går hjem mens jeg ryster. Vi møder min far på vejen hjem og min faster og mor der står med hovederne ud af vinduet fordi de allerede ved hvad der er sket. Min far bliver vred, ikke på mig men mændene. Han står og kigger efter dem, men kan ikke se dem da de er væk for længst. Han har lyst til at dræbe dem, siger han.

Nu tænker i nok: “jamen hvad havde du i din pung”. Jeg havde 1600 kr. Da jeg ikke havde fået dem vækslet endnu. 40 dinare (tunesiske penge, svarer til 105,50 kr). Udover det havde jeg mig mastercard, sygesikringsbevis, og medlemskort til diverse butikker i Danmark.

Mit buskab med dette indlæg er at man virkelig VIRKELIG skal passe på sine ting når man er ude og ALTID have pung, telefon osv i en taske eller i lommen hvor det ikke kan ses eller fås fat i så nemt! Tusind tak fordi du læste med!

xx Chéblogs

Hey guys! Så idag vil jeg begynde på noget nyt, nemlig storytimes. Nu tænker i nok “Jamen det laver man da kun på YouTube”. Men ikke idag! Denne storytime kommer til at handle om dengang jeg stak af til København!

Okay. Det hele starter D. 28 december 2016. Det er aften og jeg ligger i min seng og ser Youtube som altid, haha. Pludselig får jeg en besked fra en af mine bedste veninder, Louise. Hun skriver “SAMI!?” Jeg flyver lidt op og skynder mig at svare “ja?” hun spørger mig så om jeg ikke kan komme til København imorgen (D. 29). Det er jo imorgen, tænker jeg. Hun skriver så at årsagen er at hun skal besøge hendes far i derovre. Hun er skilsmisse barn og bor for det meste ved hendes mor i Hjørring. Jeg skriver til hende at en billet fra hvor jeg bor (Fredericia), liiige koster lidt for meget hver vej til at jeg har råd til det. Vi skriver så lidt frem og tilbage, om hvad jeg så kan gøre, for jeg VIL afsted! Jeg kommer så i tanke om noget der hedder ‘Rød Billet’ som er busser der er helt vildt billige at køre med, hvor man så kan komme en masse steder hen i Danmmark. Jeg skriver til hende at inde på den hjemmeside koster billetten under det halve af hvad togbilletten koster. Jeg spørger så min mor om jeg må sove hos en ven og lave min naturfagsopgave, fordi min ven er vildt god til det. (i gåseøjne, haha). Hun siger så at det må jeg gerne.

Jeg løber op og printer et eksemplar af min halvfærdige opgave samt billetten som jeg skal hente nede ved printeren som er lige ved siden af stuen hvor mine forældre sidder. Og som jeg nok havde forventet spørger min mor hvad jeg har printet. Pis! Eller ikke! jeg rækker hende den halvfærdige opgave og hun siger bare okay. Jeg skynder mig op på mit værelse igen, hvor jeg begynder at pakke lidt tøj, min tandbøste, deodorant og ikke mindst billetten!

 Dagen Efter. D. 29 December 2016

klokken er 7:00, jeg springer ud af sengen med tanken om at jeg skal til København idag. Jeg tager min lille taske jeg pakkede dagen inden, og hopper i tøjet. Jeg tror aldrig jeg har spist så hurtigt før og børstet tænder, haha. Jeg siger til min mor at vi skal mødes om morgenen, for at lave min opgave. Hun siger at det er okay, og så er det afsted på min cykel.

Da jeg er derude har jeg stadig en god halv time at slå ihjel, før min bus kommer. Bussen kommer endelig, jeg skynder mig hen til bussen og så det bare ind og finde en plads, haha. Jeg skriver til min veninde at jeg nu er på vej. Hun svarer bare okay.

Da bussen er fremme går jeg over til banegården, som Louise og jeg havde aftalt. Jeg venter i laaang tid, før jeg lige pludselig ikke har så meget strøm på telefonen, så jeg sætter mig ind på McDonald’s for at oplade, det skal lige siges at en powerbank ikke var noget jeg havde der.

Der møder jeg en let beruset mand som ikke kan finde sit hotel. Så jeg må sammen med en dame hjælpe ham! Og jeg kender altså ikke lige København som Fredericia! Og hans telefon når at gå ud før han kan nå at søge om vejvisning, så han må lige låne min oplader. Han får fundet sit hotel og det begynder det at blive mærkeligt! Mere end i forvejen. Han giver mig en kæmpe kram, tilbyder mig alt det mad jeg vil have og det samme med penge og alt muligt! Jeg siger venligt nej og sender ham afsted igen.

Jeg venter en time og så skriver Louise at hun har haft dårligt internet og derfor ikke har kunne skrive til mig, men hun skriver at hun nu er på banegården. Jeg tager min oplader, pakker den ned i min taske, tager tasken og går ud af McDonald’s. Jeg går ud og kigger lidt rundt, men kan ikke finde hende nogen steder! Eller lige indtil der er en fra min højre side der råber “Hey N*gga!” Jeg kigger og der står hun! Vi giver hinanden et kæmpe kram! Vi går hen til Fisketorvet, som vi havde aftalt. Vi får grint en masse på vej derhen, vi griner altid sammen!

Vi når til Fisketorvet, vi går lidt rundt i butikker. Vi griner og snakker en hel del! Klokken bliver 19:30 og hun skal hjem. Det skal lige siges at jeg ikke kunne sove hos hende alligevel da de har en masse gæster, så der er slet ikke plads, dsv. Jeg ringer til min tante og spørger hende om jeg kan sove hos hende. Men glemmer som den klovn jeg er at sige, at hun ikke må fortælle min mor at jeg er i København.

Jeg begynder at gå hen til Nørrebro fra Fisketorvet, det er der hun bor med mine to kusiner. Da jeg er lidt over halvvejs får jeg en besked fra min mor hvor der står “Hvad er det tante skriver til mig?😡”. Min mor bruger ALDRIG sure smileys med mindre hun virkelig er vred! Som den idiot jeg igen er prøver jeg at overbevise min mor om at jeg er hos min ven. Men den gik ikke! Hun ringer mig op og jeg får en ordentlig skideballe, haha. Jeg kommer hjem til min tante og får forklaret det hele, efter det sidder vi i hendes stue med min yngste kusine og ser tv.

Dagen efter. D. 30 December

Klokken er 12:00 og jeg vågner, min tante laver morgenmad til mig, hende og min kusine, og kommer ind i stuen med det. Vi får spist, det var dejligt med noget mad. Når vi har spist, får jeg penge til bussen over til min bus til Fredericia. Jeg siger farvel, tager mine ting og går over til bussen. Da jeg når hen til min Fredericia bus, sætter jeg mig ind og vi kører afsted.

Og det var egentlig sådan min lille rejse endte! Tusind tak fordi du læste med!

– xx Chéblogs.